Praktisk Information

Inden udstationeringen skal du gennemføre Blue Academy på Gran Canaria. Udtagelsen til skolen sker via en personlig samtale eller på vores interviewdage.

Bolig

Når du kommer til rejsemålet, vil du få anvist din bolig, som er betalt af Star Tour. Ofte vil du bo sammen med 1 eller 2 af dine kollegaer, dog med garanti for eget værelse.

Løn

Lønnen er forskellig fra destination til destination og er sat i forhold til, hvordan leveomkostningerne er i det land som du arbejder i. En typisk løn udgør ca. 5.000-7.000 kr. om måneden (udbetalt). Din løn stiger efter 1 års ansættelse. Lønnen er i mange tilfælde mere end de lokale tjener.

Fast arbejde

Når du er blevet ansat som guide hos Star Tour, er du garanteret arbejde året rundt.

Ferie

På et år har du ret til 5 ugers ferie, og på de store destinationer, vil du ofte have mulighed for at afholde ferie under en sæson. På de mindre destinationer vil du ofte skulle afholde din ferie mellem en sommer- og vintersæson.

Fritid

Du har som hovedregel 1 - 2 ugentlige fridage. Ofte har du også siesta (fri midt på dagen). Siestaen kan bruges sammen med andre guider ved stranden, poolen eller måske et fælles restaurantbesøg. Når man har fri, er det også meget normalt, at man arrangerer forskellige udflugter og aktiviteter sammen med de andre guider.

Placering

I din første sæson vil vi placere dig alt efter behov, men allerede i din anden sæson, vil du kunne komme med ønsker til din fremtidige placering.

Service guide

Har du lyst til at arbejde med mennesker?
Læs mere >>

Aktivitets guide

Er du interesseret i sport, musik og aktivitet?
Læs mere >>